Varme blåbæraromaer og luksuriøse præg af mørk chokolade, mokka, cedertræ, blommer og solbær. På tungen få du blommekompot, vanilje og boysenbær med strejf af mere chokolade, der supplerer den fede, fløjlsbløde finish.
MGM Mondo del Vino er et relativt ungt og ambitiøst firma, grundlagt i 1991 af tre personer, Alfeo Martini, Roger Gabb og Christoph Mack. Deraf navnet MGM - fra efternavnene på de tre investorer. Siden 1991 er det gået stærkt, og MGM har investeret i teknik og professionalisme med så stor succes, at kun få andre italienske vinproducenter har kunnet følge med.
MGM er faktisk blevet så stor en succes, at vinfirmaet i dag hører blandt de 15 største producenter i Italien med over 25 mio flasker i produktion hvert år og små 4,5 mio Bag-in-Box, 3 liters. MGM's produktionsfaciliteter, der ligger i landsbyen Priocca, tæt på Asti i Piemonte, er en ultramoderne vingård fyldt med "state-of-the-art" udstyr og placeret på en stejl bjergskråning midt i byen.
Bjergsiden udnyttes, så tyngdekraften transporterer vinen, og de forskellige etaper af produktionen stille og roligt glider mod foden af bjerget, hvor et topmoderne, fuldautomatisk lager ligger. Selve vineriet er delvist omlagt til "grønt", og der arbejdes meget målrettet med miljøbeviste dyrknings- og produktionsmetoder.
Firmaet har nogle af Italiens bedste ønologer ansat, så som Gaetane Carron og Scipione Giuliani, for blot at nævne et par stykker. Dog arbejder det faste team også sammen med et team af "flying winemakers" til hver ny høst. Således sikrer MGM, at inspirationen og input fra omverdenen altid er til stede. MGM arbejder over hele Italien, men har speciale i Piemonte, Emilia Romagna og Veneto i nord og det meste af Syditalien. Firmaet favner altså vidt, men gør det fantastisk godt uanset hvor i Italien, de arbejder.
I 2003 fødte Marco Martini og en kollega en idé om at skabe en portefølje af luksusbetonede vine fra enkeltstående vinmarker. Idéen var at producere vine med bestemte geografiske karakteristika, som henviser til en bestemt vinmark i et bestemt område og fremstillet på en bestemt drue eller et blend.
Via egne ønologer og agronomer udvælger MGM velegnede vinmarker og indgår kontrakter med ejerne, som accepterer at følge firmaets retningslinjer for væksten og behandlingen af vinmarken. På den måde blev Itynera Premium-serien skabt, og den har siden været en ubetinget succes. Serien består af 6 forskellige vine - alle af en unik kvalitet. De har hver deres autentiske træk af den provins, appellation og vinmark, de kommer fra, samt den/ de druer som er anvendt. En stor fornøjelse for selv den mest kræsne gane! Primitivo-druerne til denne enkeltmarksvin hentes i landsbyen Madonna di Pisano ved Sava, som ligger mellem Manduria og Taranto.
Primitivo-druen har tydeligvis fået en renæssance, fordi man med ret stor sikkerhed kan identificere et slægtskab med den californiske Zinfandel. Det har været den californiske variants succes og kvalitet, der har inspireret bønderne omkring byen Manduria til at forsøge sig med moderniserede versioner. Og ikke uden grund. Disse giver nemlig en intens duft og smag af kirsebær, chokolade, lakrids og krydderier.