2019 Badger Mountain Syrah Organic, Badger Mountain Vineyard
Tilføj til
+

2019 Badger Mountain Syrah Organic, Badger Mountain Vineyard

Badger Mountain Vineyard
USA
Washington State
99,95 DKK pr. flaske
-
+
Læg i kurven
Change quantity to add product

Specifikationer

Producent: Badger Mountain Vineyard
Land: USA
Område: Washington State
Underområde: Columbia Valley
Årgang: 2019
Dyrkningsmetode: Økologisk
Druesammensætning: Syrah
Serveringsforslag: Kød - mørkt, Kød på grillen, Vildt, Krydrede retter
Alkohol: 14%
Proptype: Skruelåg
Flaskestørrelse: 75 cl
Varenummer: 1053790919

Blommer og bagte bær finder smukt sammen med hint af karamel i en lokkende aroma, der også afslører små hint af kakao og ahornsirup. Du skal selvfølgelig også smage, og her kan der findes vedvarende strejf af hindbær, ribs, lidt tobak og en bitte smule røg. Det hele rundes af med præg af skovbund og nødder i en virkelig lækker Syrah.

Amerikanske Badger Mountain Vineyard blev grundlagt af Bill Powers i 1982 og er det førte vinhus, der er blevet USDA-certificeret økologisk i staten Washington. Det skete dog først i 1990, tre år efter at Powers dedikerede sig selv og vinhuset til økologisk vinproduktion. Beslutningen blev taget ud fra et ønske om at tage ansvar for miljøet, men også for at kunne producere vine, som er fuldstændig naturlige.

Her snart mange år efter bruger vinhuset kun økologiske, godkendte, naturlige midler i produktionen og altså ingen kunstige hjælpemidler. Til gengæld bliver der brugt mange års erfaring og teknikker, som holder vinmarkerne i naturlig balance.

Eudoro Lucatero har været Badger Mountains Vineyard Manager i næsten 25 år. Han er ikke i tvivl om, hvorfor tilgangen er den rigtige, og definerer den med ét ord: ”Sundhed! Uden brug af pesticider og ukrudtsmidler bliver luften renere, vinstokkene og druerne bliver sundere. Det samme gør medarbejderne og de mennesker, som drikker vinene!”

I dag er det Head Winemaker Jose Mendoza, som driver Bill Powers’ økologiske arv videre. Mendoza har haft alle roller i vinhuset, siden han begyndte i 1995. Målet med produktionen er rene, komplekse vine med karakter og dybde – helt uden nogen former for tilsætningsstoffer.

Som en forlængelse af det grønne arbejde i marken, har Badger Mountain formået at udvikle og benytte grønne energialternativer, over alt hvor det er muligt. Solceller hjælper med at producere den strøm, vinhuset bruger, ligesom folkene i vinhuset laver deres egen bio-diesel, som bliver brugt i det forskellige landbrugsudstyr. Men det stopper dog ikke her. Flaskerne bliver produceret lokalt af letvægtsglas, hvilket letter transporten, mens vinenes mærkater bliver lavet af genbrugt blæk og papir.

Det hele er selvfølgelig godt for miljøet og os alle sammen, men det er faktisk også holdningen, at vinene i sidste endnu bliver bedre.