2018 Vintage Port, 150 cl, Quinta do Vesuvio
Tilføj til
+

2018 Vintage Port, 150 cl, Quinta do Vesuvio

Quinta do Vesuvio
Portugal
Porto
1.595,00 DKK pr. flaske
-
+
Læg i kurven
Change quantity to add product

Specifikationer

Producent: Quinta do Vesuvio
Land: Portugal
Område: Porto
Klassifikation: Vintage Port
Årgang: 2018
Dyrkningsmetode: Konventionel
Druesammensætning: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinta Roriz, Tinta Franca
Serveringsforslag: Oste - blåskimmel, Chokolade
Alkohol: 20%
Proptype: Kork
Flaskestørrelse: 150 cl
Varenummer: 1043591118

Intens, muskuløs, dyb og floral portvin, hvor brombær og supermodne solbær lægger flot fra land i en meget lokkende aroma. Det er Touriga Nacional og Alicante Bouschet-druerne, der spiller førsteviolin, mens Touriga Franca og Sousão i baggrunden leverer kompleksitet og et krydret indtryk. Masser af fylde, figner, blåbær, açai-bær og brombær lægger ikke bånd på sig selv, men bliver samtidig krydret med små hint af tjære og grafit. Det hele rundes af med en lang eftersmag med en snert af lakrids. En portvin, der kan gemmes i årevis.

Langt oppe i den smukke, smukke Douro-dal, 120 kilometer fra den portugisiske atlanterhavskyst og 45 kilometer fra Spanien, ligger Quinta do Vesúvio som taget ud af et romantisk maleri. Det er resultatet af store visioner hos António Bernardo Ferreira I og hans svigerdatter, Dona Antónia Adelaide Ferreira og Symington-familien, som overtog Quinta i 1989. Her er en særlig stemning, ikke mindst når man, som et af de sidste steder i verden, om aftenen træder på de druer, der er blevet plukket om dagen - akkompagneret af dans og musik.

Her har længe været produceret portvin i de øverste luftlag. Således skrev greven af Villa Maior i 1800-tallet at 'Al denne vin laves helt uden skrupler og til perfektion... denne Quinta er som lavet til prinser'.

Her er 326 hektarer, hvoraf kun de 133 hektarer er beplantet med vinstokke. De resterende næsten to tredjedele holdes i sin naturlige, vilde tilstand. Derfor vokser her også citroner, figner, appelsiner, grapefrugt, mandler, granatæbler og mange andre urter og frugter. Højdeforskellen på Vesúvio er svær at overse og går fra 130 meters højde ved floden op til 530 meter øverst i højdedragene. Her er forholdsvis langt til kysten, så temperaturforskellene kan være dramatiske med meget høje temperaturer om sommeren og tilsvarende lave om vinteren. Her er tørt. Kun 400mm regn falder årligt i gennemsnit.

Her er excellerer man i Vintage Ports og Douro D.O.C.-rødvine. Vineriet er fra 1827 og er lidt af en hyldest og et anerkendende nik til gamle måder at gøre tingene på. Det kræver 50 mennesker at træde druerne i én 'lagar', som arm i arm går rytmisk frem og tilbage i rækker i mindst to timer. Denne proces kaldes 'corte'. Herefter følger 'liberdade', hvor de deltagende får lov til at synge og danse rundt i druerne til tonerne af et lokalt band. De otte originale lagares findes stadig og kan indeholde 24 'piber' portvin, hvilket svarer til 550 liter. De store fade, der bruges, er af gammelt kastanjetræ og ligger under de store lagares. Så når alle druerne er blevet knust under de portugisiske fødder, løber mosten vha. tyngdekraften ind i det fad, der står direkte nedenunder, hvor den møder ren druesprit og bliver til portvin. En måde at producere vin på, der er så gammel, at den findes beskrevet i Det Gamle Testamente.

97 points - Wine Spectator