Graham's vintage portvin er en af de absolut bedste portvine der laves.
De bedste Graham's vintage port kan gemmes i over 50 år.
Graham's opstod ved et tilfælde som portvinshus i 1820. Selskabet havde indtil da alene handlet med tekstilvarer, men eftersom en kunde ikke kunne betale sin gæld til selskabets afdeling i Porto, modtog man i stedet 27 piber (fade) portvin som betaling. Portvinen blev imidlertid solgt med stor succes og Graham's fik hurtigt opbygget et godt ry indenfor portvin.
Graham's er i dag ejet af Symington Gruppen og en sjov del af den historie er, at de nuværende ejeres bedstefar, den unge skotte, Andrew James Symington, i 1882 og et par år frem var ansat hos Graham's.
Vinmarkerne på Quinta dos Malvedos udgør i dag grundstenen i Graham's vintage port, der i de bedste årgange kan udvikle sig i over halvtreds år. Selv i ikke-deklarerede vintage år laver Quinta dos Malvedos nogle forrygende vintage portvine, som generelt er noget blødere og mere frugtrige som unge og derfor udvikler sig hurtigere.
Indtil 1820 handlede Graham's med tekstilvarer. En kunde kunne dog ikke betale sin forfaldne veksel til firmaets afdeling i Porto, og man måtte derfor nødtvunget acceptere 27 piber (fade) portvin som betaling. Vinen blev dog solgt med så stor succes, at firmaet ligefrem blev opfordret til at gentage handelen. Grahams fik hurtigt opbygget et godt ry indenfor portvin, og i slutningen af det 19. århundrede var man ikke alene en af de største afskibere, men også en af de mest anerkendte.
I 1882 blev den unge skotte, Andrew James Symington, ansat, men efter et par år drog han videre ud i portvinens verden. Men - da Graham's i 1970 fik finansielle problemer og dermed behov for kapitalindsprøjtning, benyttede Symingtons børnebørn sig af lejligheden til at købe huset. I dag har Symington-familien en meget central position indenfor portvin, da de nu ejer en række af de bedste huse. Robert Parker havde da også følgende kommentar til Graham's: "The most consistent producer of great port in the post worldwar 2 era".