2022 Estate Chardonnay, Vina Errazuriz
Tilføj til
+

2022 Estate Chardonnay, Vina Errazuriz

Vina Errazuriz
Chile
Casablanca
79,95 DKK pr. flaske
-
+
Læg i kurven
Change quantity to add product

Specifikationer

Producent: Vina Errazuriz
Land: Chile
Område: Casablanca
Årgang: 2022
Dyrkningsmetode: Konventionel
Druesammensætning: Chardonnay
Serveringsforslag: Grøntsagsretter, Fisk - fede, Kød - lyst, Fjerkræ, Oste - milde
Alkohol: 13,5%
Proptype: Skruelåg
Flaskestørrelse: 75 cl
Varenummer: 1050230922

Virkelig en smuk, strågylden Chardonnay, som lever i glasset med små, grønlige strejf. Intense aromaer af tropisk frugt er venlige mod snuden med præg af ananas og passionsfrugt, som fint bliver rundet af med en smule ristet egetræ. En frisk og levende, udtryksfuld Chardonnay, som fylder i munden med en flot tekstur og fin dybde. Den livlige syre og de frugtige indtryk giver den samtidig en lang eftersmag.

Viña Errazuriz blev grundlagt i 1870 af Don Maximiano, da denne købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen. Hårdt arbejde, store visioner, løbende investeringer og sund fornuft har resulteret i, hvad man uden at rødme kan betegne som en verdensklassemark.

I dag ejer Viña Errazuriz 350 ha vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz' øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.

Firmaets mål er ikke bare at producere Chiles bedste vin, men også helt enkelt at placere sig både blandt de hundrede bedste vine i verden og samtidig være blandt de hundrede bedste køb i verden.

Med Cabernet Sauvignon Estate, kåret af Wine Spectator som fjerdebedste vinkøb i verden på druen Cabernet Sauvignon, og Viñedo Chadwick, som vandt en blindsmagning over flere 1. Cru vine fra Bordeaux, er målet tæt på at være nået.

Chiles meget favorable geografiske og klimatiske forhold giver nærmest producenterne optimale forhold for økologisk vindyrkning. Bl.a. gør naturens indretning i Chile, at man ikke har de samme behov for at gribe ind mod skadedyr o.lign. som eksempelvis i Europa.

Dette har man meget fokus på hos Errazuriz, og huset har derfor gennem den sidste årrække produceret "økologiske" druer. Det vil sige, at der hverken sprøjtes på markerne eller gødes med andet end naturlig gødning i meget begrænsede mængder. Men da huset ikke er certificeret officielt, må vi nøjes med at skrive økologisk i citationstegn...