Smuk farve af gammelt guld med meget indbydende aroma af tørret frugt, rosiner, karamel, vanilje, honning og eksotiske krydderier. Munden fyldes med sødme i en meget blød vinoplevelse, der stadig virker frisk og i fuld harmoni. En meget lang eftersmag runder af, domineret af tørret frugt.
Damianitza blev grundlagt i 1940, lige inden Anden Verdenskrig satte Europa i brand. I over et halvt århundrede producerede man vin fra druer i de smukke områder nær Bulgariens sydlige grænse.
Da det blev opkøbt i 1997, som en del af Bulgariens privatiseringsproces i køvandet på kommunismen, gennemgik Damianitza en dramatisk modernisering. Bulgarerne fandt flere årtiers ragelse i én af husets nærmest glemte kældre, men gjorde også en noget mere interessant opdagelse: To store egetræsfade med vin på hhv. Muscat og den lokale, bulgarske Melnik.
De er tilbage fra 1964 og skabt med et sukkerindhold på minimum 24%. Efter så mange år, var gæringen stoppet og sukkeret faldet til bunds, mens ca. en tredjedel var forsvundet.
Begge vine hedder Melnik, som refererer til den nærliggende by, hvor Damianitza Winery ligger. Og hvis du i øvrigt vil imponere venner med din viden om bulgarsk vin, så hedder druen faktisk Šhiroka Melnišhka på bulgarsk.